Athletiiiic Athletiiiiiiiic…Bilbao. Bombet med informationer første dag.

Her hos Athletic Bilbao, har de om noget taget “mit lille projekt” til sig. HELE klubben, ja selv flere af spillerne fra 1. sen, viste jeg kom, og hvad formålet med mit besøg er. Jeg har fået en fantastisk modtagelse, og er, som skrevet ovenfor, blevet bombet med info fra jeg trådte ind på deres anlæg. Jeg fik indenfor den første 1/2 time, hilst på ALLE i klubben, ligefra administrations personalet, til Sportschefen for 1. Sen himself. Ja selv 1. sen træneren fik jeg hilst på. På billedet nedenfor, kan ses at jeg sågar fik hilst på 2 verdensmestre fra sydafrika, da Bilbao havde 2 spillere med i Spaniens trup ved VM(Fernando Llorente til venstre og Javi Martínez til højre) . Store gutter må jeg sige. En rigtig sjov oplevelse. Inaki, som er rundviser, kaster mig rundt i klubben. Jeg har i løbet af dagen fundet ud af hvorfor denne klub er HELT speciel. De har hjertet med. Vi snakker tit om hjertet i fodbolden, men DET her, ja det hjerte.. det er klubfølelse… Hvordan kan man have klubfølelse i en prof klub spørger nogen sikkert. Jo Athlectic Bilbao, har siden 1909, KUN brugt spillere fra den Baskiske region, “Baskerlandet”, og derfor er der en vis slothed over at få lov til at være en del af denne klub. Et lille landshold kan man sige..

Men hvad er så dette KLUBFØLELSE ????
Jo … Under 1.sen træningen her til formiddag, som i øvriigt er åben for alle, havde jeg en af de oplevelser jeg ALDRIG vil glemme. Ikke noget der nødvendigvis kan forbindes med træning eller kamp, men klubfølelsen… Midt under 1.sen træningen kan man pludselig høre børne stemmer … Athletic… Aaaathletic…Athletiiiiiiiiic… og op langs med hegnet bag det ene mål kommer 75-100 børn i alderen 3-6 år, ALLE med Athletic trøjer, små Athletic halstørklæder og deres autografbøger… der var mange, alle råbende… Athletiiiiic… Athletiiiic.. Athletiiiiic… Jeg stod der og fik faktisk tårer i øjnene.. Det var noget af det mest rørende jeg har set i forbindelse med fodbold. SE DET er klubånd, klubfølelse.. og derfor er denne klub noget HELT særlig. Inaki sagde at det var ganske normalt, og at flere af de spillere der rent faktisk rendte rundt PÅ BANEN, sikkert havde haft samme oplevelse da de var på samme alder. HVORFOR har vi ikke noget sådan i DK spørger jeg bare. Ungerne stod der, klinet op af hegnet for at se på spillerne… Helt fantastisk oplevelse. Efter endt træning, løb alle spillere fra 1.sen over og gled foran flokken af unger, og de var heeelt vilde. Så tog de mange ledere alle børnene med ind i Bilbao’s indendørs hal, og her fik ungerne så lov til at hilse på spillerne, og fik deres små bøger fyldt ud med autografer. FANTASTISK at se disse børn, og glæden i deres øjne, et billede jeg ALDRIG glemmer. OG med sikkerhed noget ungerne ALDRIG glemmer. Alle disse små ansigter var … ja smilende er et ringe ord at bruge..

Jeg har fået mange indtryk med på min tur allerede, men dette, er noget der vil følge mig altid.. noget der bliver svært at overgå…

Klubben er MEGET speciel, og det samme gælder de der er i og omkring klubben. Utrolige stolte af at arbejde i Athletic, og med god grund. Fantastisk klub. Noget jeg helt sikkert vil tage med herfra er det arbejde der bliver lavet omkring målmændene. Stod jeg og skulle lave den “globale metode” imorgen, ville den nok indeholde tæt på alt hvad de laver omkring målmandstræningen.

Luis Llopis som er “head coach” på keeper siden for hele klubben, er SUPER dygtig og tænker virkelig på en anderledes måde, hvilket man kan se i hans måde at gribe træningen af målmænd an på. Super spændende det arbejde som Luis Llopis og hans makker Iñaki Ulloa har gang i her i klubben.